Jens Andersen får skøde på 7a. fra sin fader den 17/6 1812, tinglæst 19/8 s.å. Hartkorn: 2-4-1-113, skovskyld 0-0-2-½ Den 7/4 1813 får Jens Andersen aktionsskøde på en parcel, som førhen har tilhørt Ole Pedersen, ansat for hartkorn 0-4-0-0.

Marielyst 1947.

l 1831 sælger Jens Andersen Tinnet halvdelen af sin gård til Jens Olesen, og ved den nye matrikel i 1846 får Jens Olesen hovedparcellen med matrikel 7a, og Jens Andersen Tinnet får 7b.
Da Jens Andersens første kone dør i 1834, gifter han sig igen med Mette Marie Laursdatter, der vist er født i Brædstrup, men sognets tilgangsliste oplyser, at hun kom fra København.
De fik børnene:
Johanne Kirstine født 15/10 1836; Maren født 7/8 1837; Lars Andreas født 14/11 1839; Anders født 25/11 1840; Niels Christian født 1842 og Niels Jørgen Johan født 3/6 1844.

Den 7/3 1845 sælger Jens Andersen Tinnet en parcel af nyt hartkorn 0-5-2-2. til Jens Christensen. Da den nye matrikel endnu ikke er registreret i Hjortsvang, får dette stykke jord sikkert et helt andet nr.
Men den 23/6 1846, tinglæst 13/10 1847 sælger han det, der er tilbage af den oprindelige gård, nemlig hartkorn 0-5-2-2 til Johan Frederik Jensen, og familien Jens Andersen Tinnet flytter til Kollemorten.

Johan Frederik Jensen er født i Nim og døbt 14/11 1819. Han blev den 16/4 1846 gift i Tørring kirke med Andrea Pedersdatter, født den 12/2 1821 på Slaarupgård. Hun døde den 6/12 1900 79 år gammel. Han døde fire år efter, som aftægtsmand hos sønnen Jens Jensen, den 18/5 1904.
Deres børn er:
Karen født 20/2 1847, død som spæd; Karen født 18/11 1848. Hun blev gift med Erik Andersen i Fløjstrup; Marie født 13/9 1851. Hun var ugift og boede i Hjortsvang; Anne Cathrine født 11/3 1854. Døde 17/6 1857; Jensine født 8/4 1857. Død 24/8 1857; Ane Cathrine født 4/7 1858. Gift med Janus Jensen i Vejle; Petrine født 4/4 1861. Døde 10/4 1861 og Jens født 23/2 1864.

Johan Frederik Jensen sælger 7b. til lærer Knud Svendstrup den 24/6 1856, hvorefter han køber matrikel nr. 7b af Linnerup. Men af en eller anden grund fortrydes denne handel, for Johan Frederik Jensen sælger hurtigt i Linnerup og køber sin gamle gård i Hjortsvang tilbage den 27/6 1857, mens Knud Svendstrup køber 3f af hartkorn 0-3-2-2 1/4. af Andreas Jensen den 30/6 1857.
Senere køber Johan Jensen mere jord til gården, så hans hartkorn bliver. 7b. hk. 0-5 2-2. og 5d. hk. 0-0-1-1 3/4. af Hjortsvang. 21b af hk. 0-1-2-½. og 22b af hk. 0-1-1-2 1/4. af Tørring.

Da der i en periode var vedtaget ved lov, at alle tjenestefolk skulle medbringe en skudsmålsbog, når de skiftede fra det ene sted til det andet, er det også en kilde, hvor man kan få noget at vide, om sine forfædre og deres personlighed. Hvad der kunne stå i et sådant skudsmålsbog, viser vi her et eksempel på.

Citat: Skudsmålsbog for Johan Frederik Jensen af Nim by, Nim Sogn, Skanderborg Amt. - udstedt den 12te marts 1833. West.

Bemeldte Johan Frederik Jensen, der under sit Ophold her i Menigheden har ernæret sig som Hjulmand, blev den 16de april 1846 Ægteviet i Tørring Kirke til Pige Andrea Pedersdatter af Stougaardsmark. De vare begge til Alters afvigte Skærtorsdag. Som bortrejsende til Hjortsvang var de førte til Afgang i Tørring Kirkebog.
Aale Præstegaard d: 25de april 1846. P. Riber. Capellan P.P.
Forevist i Hjortsvang Præstegaard. d. 28/7 46. tilgang ført. Kabell.
Citat slut.

Johan Frederik Jensen var altså både hjulmand og landmand. Han var også naturelsker og så vidt vides, forsømte han ikke at gå på jagt, når der var lejlighed til det.

Den 20/8 1896 solgte Johan Frederik Jensen gården til sin søn Jens Jensen for 5000 kr. samt aftægt til ham og hans kone deres livstid. Kapitaliseret til 1700 kr.
Bemærkninger:
Citat:
Det bemærkes:
1. med hensyn til Matr. No: 7b. i Hjortsvang, at Bankhæftelsen er uindfriet, og at der paa hele Sognets Kirketiende hviler en aarlig Afgift af 5 Tdr. 6 Skpr Rug og 4 Tdr. Byg til Sognepræsten.

2. med Hensyn til de forannævnte Ejendomme i Tørring, at der paa hele Sognets Kongetiende hviler en Kapital af 33 Rdl. 32 Sk. til den Kongelige Kasse og en aarlig Afgift af 40. Rdlr. til Horsens Hospital, samt at Bankhæftelsen af Matr. 21b. og 22b er uindfriet.

Hjortsvang d. 20de August 1896.

Johan Frederik Jensen.

Til Vitterlighed:

K. Svendstrup. Jørgen Svendstrup.

I Anledning af foranstaaende Handel til de fattige givet 50 øre.

Hjortsvang d. 20. August 1896.

Paa Fattigraadets Vegne

K. Svendstrup.

Citat slut.

Ps: Den omtalte Bankhæftelse blev pålagt alle danske bønder, da landets økonomi skulle rettes op i 1813.

Aftægtskontrakt
.

Oprettet mellem Johan Frederik Jensen og Søn Jens Jensen, angående den Aftægt, som Førstnævnte har betinget sig og hustru Andrea Pedersen deres Livstid af det Hus i Hjortsvang, som han ifølge Skøde af Dags Dato har overdraget sin Søn Jens Jensen.

Til fri Bolig forbeholder Aftægtsfolkene sig Stedets nuværende Sovekammer, nemlig 2 Fag ved den søndre Side i Stedets Stuehus, saaledes som samme allerede er indrettet, med fri Adgang og Afbenyttelse af Stedets Kjøkken, Ildsted, Bryggers, Bageovn, Grubekjedel, og Brønd, det over Aftægtsværelset værende Loftrum, samt de 2 søndre Fag af det vestre Hus til deres Ildebrand og Værksted med fri Indgang.
Den aarlige Vedligeholdelse saavel ud- som indvendig, baade paa Fag og Tag, besørges af Aftægtsyderen paa egen Bekostning, og naar forlanges.

Aftægtsfolkene forbeholder sig hele den vestre Have tilligemed deres Frugt. Ejeren eller Aftægtsyderen er forpligtet til at holde Haven i Fred.

I aarlig Aftægt leveres Aftægtsfolkene i gode, samt rene og i alle Henseende uforfalskede og forsvarlige Varer og til de vedføjede Tider følgende:

550 Pund Rug, 8 Pund Kandis.              Alle nævnte

100 ” Flormel, 8 ” Cikorie.                    præstationer

100 ” Byg malt, 32 ” Farin, nr.1.           leveres 4 gange

50 ” Boghvedegryn, 8 ” grøn sæbe.      aarlig, nemlig:

25 ” Sigtet Bygmel, 8 ” Soda.               1. Januar, 1. April,

32 ” Sødmælksost, 8 Snese forsvarlige 1. Juli og 1. Oktober,
                                  Hønseæg.             hver Gang med en
                                                               Fjerdedel.
8 ” Brændt kaffe,   60 Kr. i rede Penge.

Fremdeles: 26 Pund Smør leveres med 1 Pund hveranden Søndag, i Vinterhalvaaret Vintersmør og i Sommerhalvaaret Græssmør.
12 ” Kardus = Skraatobak, Liverpol, leveres med 1 Pund den første i hver Maaned. 8 Potter Stenolie leveres med en Potte den første i hver Maaned fra September til 1 April.
39 ” 8 Graders Kornbrændevin leveres med 1 Flaske eller 3 Pægle hver Søndag.
1 Tønde Kartofler leveres til hvert Aars 1 Oktober og 1 Marts, hver Gang med det Halve.
1 Pund Humle leveres til 1 Oktober.
8 " Renskaget tysk eller ratkiste Hør og 4 Pund Tvist efter opgivet Nummer leveres inden hvert Aars 1 Februar.
8 " Uld, halvt Sommer- halvt Efteraarsuld leveres med det Halve til 1 Juni og 1 November, siger og skriver 8 Pund.
1 Lammekrop til 32 Pund leveres inden hvert Aars November.
64 pund saltet tør Flæsk af Midtsiden leveres til de foranførte 4 Terminer, hver Gang med en Fjerdedel. Til Januar kan leveres grønsaltet Flæsk.
8000 forsvarlige og tørre Æltetørv leveres og sættes i Hus inden 1 August.
Daglig leveres 1½ Potte nymalket Mælk fra 1 November til 1 Maj, og daglig 2 Potter nymalket Mælk fra 1 Maj til 1 November, at opsi og indbære i Aftægtsfolkenes Stue.

Aftægtsyderen er Pligtig til, naar forlanges, at besørge Aftægtsfolkenes Korn formalet, ligesom han ogsaa skal besørge deres øl brygget, deres Brød bagt, deres Tøj tvættet, vasket og rullet, altsammen naar forlanges, ligesom de ogsaa have ret til fri Brug af Stedets Bager- Bryggers og Vaskeredskaber og Kar, naar de ønsker. Ligeledes skal han sørge for deres videre fornødne Renlighed, saavel i Almindelighed som i Særdeleshed i Sygdoms- og Alderdoms tilfælle yde dem al fornøden Pleje og Opvartning, navnlig lade deres Mad tillave, naar og saaledes som de forlanger, holde deres Stue opvarmet om Vinteren, besørge Læge og Medicin hentet, naar de ere syge, altsammen paa hans egen Bekostning. Han skal desuden aarlig foretage 4 Rejser for og med Aftægtsfolkene , dog ikke til noget Sted, som er over 2 Mil fra Hjortsvang, Selvfølgelig paa egen Bekostning og med anstændig Befordring, samt naar forlanges.

Aftægtsfolkene have ret til, naar de flytter ind i deres særlige Aftægtsværelse, da af Stedets Indbo at udtage, hvilke Gjenstande og Ting de have Brug for paa deres Aftægt, men ved den længstlevendes Død tilfalder alle deres Efterladenskaber Aftægtsyderen, hvorhos han er forpligtet til paa egen Bekostning at besørge deres hæderlige og kristelige Begravelse, dog tilfalder deres rede Penge eller Penge Effekter ham ikke, undtagen forsaavidt og i det Forhold, at han tillige er arveberettiget.

Naar en af Aftægtsfolkene dør, bortfalder en 1/3 Del af de under 3 Post nævnte Naturalier, med undtagelse af Stenolie og Ildebrændsel, samt hvis konen døer først, tillige Tobak og Brændevin, men Døer Manden først bortfalder Tobak og Brændevin aldeles, hvorimod alle de øvrige Punkter vedbliver indtil den Sidstes Død.

Aftægtsfolkene er berettigede til at fraflytte deres Aftægts Bolig, og bortfalder i saa Fald hele de betingede Aftægt, men i Stedet for skal Aftægtsyderen aarlig betale 300 kr. til de i 3de Post nævnte Terminer, hver Gang med en Fjerdedel, De have Ret til at flytte tilbage med 3 Maaneders Varsel, og Gjælder Kontrakten da atter i alle dens Punkter. Dør Aftægtsfolkene under fraflyttelsen, er han fri for at bekoste deres Begravelse, men hvis han er arveberettiget, kan han jo erholde Part i deres rede Penge.

Den ved nærværende Kontrakt betingede Aftægt skal med første Prioritets Pante rettigheder hæfte på og udredes af de Aftægtsyderen under Dags dato tilskødede Ejendomme, nemlig Matr: 7b i Hjortsvang af Hartkorn 5 Skp. 2 Fjk. 2 Alb, Matr. No. 15h. i Tørring af Hartkorn 3 Fjk 2½ Alb., Matr. No. 22b i Tørring af Hartkorn l Skp. 1 Fjk 2½ Alb. og 21B. i Tørring af Hartkorn l Skp. 2 Fjk. 1½ Alb. tillige med rette tilliggende.
Den betingede Aftægt ansættes dels efter Kapitalstakst og dels efter gangbar Priser til en aarlig Værdi af 300 kr. altsaa for 5 Aar 1500 Kr. hertil kommer Aftægstfolkene Begravelse 200 " ialt 1700 Kr.

Hvilket herved anmærkes i Henhold til Stempelpapirsloven. Nærværende Kontrakt, som jeg herved forpligter mig til at holde i alle dens Ord og Punkter, underskriver jeg herved i Vidners Overværelse.

Hjortsvang d: 20 August 1896.

Jens Jensen.

Til Vitterlighed:

K. Svendstrup. Jørgen Svendstrup.

Jens Jensen blev gift med Inger Marie Pedersen født den 27/4 1873 i Skovborg, datter af Mads Peter Pedersen og Nielsine Christensen. Hun brugte ikke Navnet Inger, men kaldtes altid Marie. Derfra gårdnavnet "Marielyst".
De fik ingen børn, men var måske derfor meget afholdte af deres søskendebørn, hvoraf mange blev født i Hjortsvang og nogle i Fløjstrup. Der var altid glade dage, når morbror Jens og Marie kom på besøg. Så kom kortene og brændevinen på bordet, og nogle gange spilledes der til den lyse morgen, hvorpå de vandrede hjem igen. 15-20 km frem og tilbage var da ikke noget at snakke om, selvom man ikke havde været i seng om natten. Det spil, der optog dem så meget, og nok endnu kendes i Hjortsvang, kaldes Fårehoved.
Jens Jensen hed i daglig tale Jens Hjulmand, fordi faderen havde dette erhverv, men det skulle man ikke sige til ham selv.

(Inger) Marie og Jens Jensen (Hjulmand).

Han var lige så ivrig jæger som sin fader, og når jagten gik ind, kom den forud for arbejdet med landbrug og bedrift. Nogen foregangsmand var han nok ikke, men ingen kan med rette kalde ham doven. Da naboerne begyndte at høste med maskiner, høstede Jens Hjulmand med le, fordi slåmaskinerne lod for lange stubbe stå tilbage på marken. Ligeledes da naboerne begyndte at leje en tærskemaskine og tilbød at hjælpe ham med tærskningen, sagde han nej tak. Denne maskine slog jo stråene fuldstændig i stykker. Nej, han ville fortsætte med at tærske med plejl. Det hjalp ikke, at hans gode ven lærer Svendstrup sagde til ham, at han kunne få mere korn ud af det, hvis han lod det tærske på maskinen, end når han tærskede med plejl, for inden han nåede at få det hele tærsket, havde musene jo ædt det halve. Jens Hjulmand svarede blot. "De ska' dæleme da osse lev'''.

Når tærskningen med plejl var overstået, skulle kornet renses. Dette arbejde foregik med en lille kasteskovl, og så mange gange har Jens Hjulmand renset korn på denne måde, at hans fingre har slidt mærker i træskaftet. Denne træskovl kan i dag ses på Hjortsvang Museum.
Som sagt var han en ivrig Jæger. I et brev, som han skrev til sin søster i Fløjstrup, fortæller han om nogle heldige jagter, hvor han fik fat i 4 ildere, 1 mår og 1 ræv, som han alle havde pelset, og nu glædede sig til den indtægt, de kunne give.
Hans gamle naboer i Hjortsvang fortæller en anden historie om ham. Engang fangede han en ilder med de bare næver. Han havde set den søge skjul i et enkelt kornneg, der lå i laden. Han kastede sig over det, og fik godt fat i dyret. Men uheldigvis vred dyret sig så meget, at det kunne bide ham i fingeren. Han råbte på karlen, at han skulle skynde sig at komme med en tang, så de kunne vriste dyrets kæbe op, hvad da også til sidst lykkedes.
På naboernes forespørgsel om, hvorfor han da ikke bare lod dyret løbe, da det bed ham, svarede han: "Nej, når jeg nu havde fanget den, ville jeg da også have pelsen". Dette dybe bid i fingeren, som efter sigende skulle gå helt ind til knoglen, var jo ikke nogen rar oplevelse, og som alle nok kan tænke sig, kom der en alvorlig betændelse bagefter. Nu ville naboerne igen blande sig, og have Jens Hjulmand til at søge en læge, men det ville han ikke. Han gik derimod ud i stalden, fik fat i en varm kokasse, og pakkede fingeren ind, hvorefter betændelsen fortog sig.
Engang blev han stille i sindet. Han havde denne dag, som så mange andre gange trukket eller drevet sine dyr til et bestemt vandingssted på marken. Nu opdagede han en lille lærkerede, hvor lærken rugede på sine æg, netop der, hvor dyrene hver dag gik. Han var sikker på, at højere magter holdt en beskyttende hånd over denne lille fuglerede.
På sine helt gamle dage, da hans ben blev dårlige, så det kneb med at gå, og hans fingre var stærkt krogede af gigt, holdt han ikke op med at arbejde. Nu knyttede han de fineste lyseduge, som han så forærede til venner og bekendte, og folk kunne ikke forstå, at så krogede fingre, kunne præstere så fint et stykke arbejde.
Nogle af disse duge eksisterer endnu, og kan i dag ses på Museet.

Jens Hjulmand havde i mange år en karl Jens Jocumsen Larsen, i daglig tale kaldet Krølle. Han havde, før han kom til Jens og Marie været kusk og i flere år kørt dagvogn. Denne gamle karl flyttede med Jens og Marie, da de solgte gården, og flyttede til et hus i Hjortsvang by.
Jens Jensen solgte gården til Kristian Jensen fra Lensgårde, søn af Poul Kristian Jensen og Jensine Kristine Pedersen, født 18/2 1905. Marie og Jens Jensen flyttede herefter til Hjortsvang by på Krambovej nr. 3.
Jens Jensen døde den 3. maj 1949 og Marie døde den 12. juni 1952.

(Inger) Marie og Jens Jensen (Hjulmand). Nekrologer og begravelsesomtaler henholdsvis 1949 og 1952. Kilde: Horsens Folkeblad.

Marielyst 1952.

Kristian Jensen blev gift med Emma Olsen født 3/10 1913, hun døde 30/3 1988.
Deres børn er:
Bodil født 9/2 1939, gift med Thobias Tue Thomsen og tvillingerne Robert og Karl født 1/8 1942. Karl døde 2001.

Bodil og Thobias. Robert og Karl.

Karl Jensen.

Kristian Jensen døde i en tidlig alder den 12/1 1951.

Kristian Jensens nekrologer.

Robert Jensen overtog sit fødehjem i 1972. Han døde den 8. maj 2017 efter længere tids sygdom.

Robert Jensen.

Skøde til Anders Højlund Hansen den 5. april 2018.

Skøde til Ane Trabjerg Andreasen og Walther Trabjerg den 24. juni 2022.

Skøde til Walther Trabjerg den 10/1 2023.

Opdateret d. 27.3.2025